Toksikolog: Det er uden risiko at dyrke i plastaffald

Er det sikkert at dyrke i plastaffald og er det overhovedet sikkert, at dyrke grøntsager i en forurenet storby? Det er de grundlæggende spørgsmål, der må stilles, inden man giver sig i kast med at dyrke grøntsager i plastaffald.

Man kan dyrke trygt i storbyen

Når man dyrker grøntsager i storbyen, kan det næsten ikke undgås, at afgrøderne optager uønskede stoffer fra jord- og luftforurening. Dog er mængderne så små, at det ikke er sundhedsskadeligt. Som lektor Jakob Magid fra Institut for Jordbrugsvidenskab ved Københavns Universitet siger til boligejernes videnscenter Bolius: ”Hvis du sammenligner det med risikoen ved at leve i en storby og trække vejret, så fortoner risikoen fra grøntsagerne sig fuldstændigt … Set i et helhedsperspektiv kan det ikke være andet end gavnligt, at folk dyrker deres grøntsager selv. Det giver frisk luft, motion og samvær med naturen for folk, der ellers har mistet forbindelsen til, hvor fødevarerne kommer fra. Alt det skal så vejes op imod en helt ekstrem lille risiko.” Kilde: https://www.bolius.dk/er-groentsager-dyrket-i- byens-trafikos-farlige-8037/

Ingen risiko ved at dyrke i byggeaffald fremstillet i hård PVC-plast

For at være på den helt sikre side, har vi spurgt en toksikolog om der er en risiko ved at dyrke i byggeaffald i PVC, som er det mest anvendte plastmateriale i byggeriet. han svarer utvetydigt, at der ingen risiko er forbundet hermed:

Hårdt PVC-affald opdeles i tre affaldsfraktioner. For det første er der det affald, som opstår i forbindelse med produktionen, som ofte bliver genanvendt lokalt på virksomhederne. For det andet er der installationsaffaldet, der opstår på byggepladserne. Og for det tredje er der det affald, der opstår i forbindelse med nedrivninger. Når det gælder de udtjente produkter, der opstår i forbindelse med nedrivninger, kan der forekomme affald, der indeholder få procent tungmetaller. For at opnå en lang holdbarhed tilsatte man før 2002 eksempelvis blyforbindelser som stabilisatorer. Men disse kemiske forbindelser sidder så fast inde i PVC-plasten, at de ikke frigives til omgivelserne. Det er bl.a. blevet påvist af Miljøstyrelsen i en undersøgelse, hvori jeg selv medvirkede, hvor man analyserede drikkevand som løb gennem 30-40 år gamle nedgravede PVC-rør. Der er således absolut ingen sundhedsrisiko ved at genanvende udtjente PVC-produkter, indeholdende tungmetaller, til urbant landbrug.

Lars Blom, toksikolog, ph.d., København, 2018

Kilde: Miljøstyrelsen: ”Feltundersøgelse af vandforsyningernes plastrør,” Miljøprojekt nr. 1049, 2005.

Læs mere om sikkerheden ved at dyrke i PVC-byggeaffald.